Topscorer på plads i HC København

154 mål og en tredjeplads på topscorerlisten i den netop overståede sæson taler for sig selv. Det understreger også, hvor stor værdi det har, at Andreas Cortés har sat sin underskrift på en aftale med HC København for den kommende sæson.


Cortes er en utroligt vellidt spiller, med en helt unik evne til at få mål ud af de fleste situationer, og han er virkelig kommet til sin ret i år på FIF-mandskabet, hvor han har været en absolut topprofil. Derfor var det også af højeste prioritet, at få Cortes med ind i HCK.


Om aftalen siger Cortes:


“Jeg har valgt at forlænge min kontrakt med nu HCK, da jeg først og fremmest har været utrolig glad for begge perioder af min tid i FIF, hvor jeg har fået den tillid og rolle, som har været med til at udvikle mig meget som spiller.


Derudover ser jeg et rigtig stort potentiale i det nye HC København setup, som jeg glæder mig til at være en del af, og jeg tror på, at jeg kan være med til at skubbe projektet i den rigtige retning.”