
HC København henter ny stregspiller
7. juni 2025
HC København er glade for at kunne meddele tilgangen af den 22 årige stregspiller Lukas Mattiozzi.
Lukas, der har fået sin håndboldopdragelse i Nordsjælland Håndbold, er en stregspiller med spidskompetencer i angrebsspillet, mens han samtidig kan dække flere positioner defensivt. Vi er glade for at kunne tiltrække endnu en ung spiller med masser af potentiale, som ser HCK som et sted, at kunne udvikle sig.
Om skiftet siger Lukas:
“At blive en del af HC København er en kæmpe mulighed. Fra næste sæson får jeg chancen for at tage næste skridt i min udvikling i et stærkt og ambitiøst setup, og jeg glæder mig til at blive en del af kulturen, lære af dygtige folk og give alt hvad jeg har for klubben og trøjen.”